Sådan arbejder vi

Her kan du læse mere om Progression tilgangen og downloade vores brochure med mere faglig information.

Progression tilgangen

Progression tilgangen er en systematisk tilgang, som konsulenter og ledelse anvender i alle aspekter af indsatserne. Det gælder det pædagogiske arbejde, match og fleksibilitet, dokumentationsarbejdet, kvalitetssikring og i det tværprofessionelle samarbejde, som vi indgår i.

Det pædagogiske arbejde

Match og fleksibilitet

Dokumentationsarbejdet

Kvalitetssikring

Tværprofessionelt samarbejde

En systematisk tilgang

Progression tilgangen baserer sig på faglig viden om udsatte familier, børn og unge, og hvordan vi som fagfolk bedst støtter dem i at blive i stand til at mestre eget liv. Den baserer sig på den mangeårige erfaring, vi har i Progression, med at skabe positive forandringer for udsatte familier, børn og unge. Det er erfaringer, vi har fra myndighedsarbejde, som udfører og fra ledelsesniveau, i både offentlig og privat regi. 

Vi har et indgående kendskab til at udvikle og iværksætte socialfaglige indsatser, der imødekommer udsatte familier, børn og unges behov, og samtidig tager udgangspunkt i kommunens behov, rammer og muligheder. Det er afgørende for os, at kommunens midler følger de udsatte familier, børn og unge, og derfor er socialøkonomisk ansvarlighed omdrejningspunktet i de socialfaglige ydelser, Progression tilbyder og løbende udvikler. 

Progression tilgangen er en systematisk tilgang, konsulenter og ledelse anvender i Progression i alle aspekter af indsatserne. Det gælder det pædagogiske arbejde, match og fleksibilitet, dokumentationsarbejdet, kvalitetssikring og i det tværprofessionelle samarbejde, vi indgår i.

Tæt dialog og samarbejde

“Det var en enkelt samtale, men det ændrede hele mit syn på min mor” …
Nogle familier har udfordringer ved at møde hinanden nysgerrigt og anerkendende.
 
Kommunikationen kan svigte og misforståelser kan opstå. Det kan skabe utryghed og resultere i at afstanden mellem familien vokser.
 
Det oplever vi ofte ude i familierne, som vi støtter.
Heldigvis findes der en række redskaber, som man kan anvende for at få styrke relationerne og skabe nærvær.
Et af de redskaber er eksempelvis samtalekort
Med samtalekortene kan familien spørge nysgerrigt ind, lytte åbenhjertet til hinandens tanker, følelser og holdninger samt få en forståelse for sig selv og andre med spørgsmål som:

Samtalekort

En af vores familiebehandlere anvendte samtalekortene i en sag, hvor mor og datter ikke evnede at møde hinanden. Samtalekortene satte gang i en vigtig dialog og fik dem til at tale om det, der fyldte mest. Efter samtalen oplevede familiebehandleren en betydningsfuld ændring i relationen. For som datteren sagde efter samtalen: ”Jeg har fået en ny forståelse for min mor. Måske er vi ikke så forskellige alligevel”.

Det pædagogiske arbejde

De udsatte familier, børn og unge, Mentrax støtter, har ofte så komplekse problemstillinger, at der er brug for at arbejde ud fra en multiteoretisk tilgang. Derfor har Mentrax´ konsulenter forskellige socialfaglige, uddannelsesog erfaringsmæssige baggrunde, og de har hver især specifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Blandt andet indenfor specialpædagogik, socialrådgivning, familiebehandling, sygeplejefaglighed og traumebehandling. Det giver os mulighed for at matche med netop de faglige og erfaringsmæssige kompetencer den konkrete familie, barnet og den unge har behov for.

Kombineret med eventuelle specifikke teoretiske og metodiske kompetencer i den konkrete indsats, arbejder vi i Mentrax med den løsningsfokuserede tilgang som et fælles fagligt ståsted. Medarbejdere og ledelse indgår derfor i en fælles opkvalificering i den løsningsfokuserede metode i arbejdet med børn, unge og familier. Det indeholder teoretisk undervisning, træning og supervision med en ekstern, certificeret supervisor, konsulent og underviser.

Vi anvender den ressource – og fremtidsorienterede metode som omdrejningspunkt i arbejdet ude i familien og i arbejdet med barnet og den unge. Vi tager udgangspunkt i familien, barnet og den unges muligheder, ressourcer, ønsker og mål, og deres evner til at skabe udvikling mod disse mål.

Ved at styrke og bygge videre på det, der allerede virker og fungerer godt, og ved at fokusere på løsninger frem for årsager, skaber vi bæredygtige forandringer.

Målene i handleplanen danner den overordnede ramme for vores indsats. Vi skræddersyer altid forløbet ud fra forvaltningens handleplan, samt familiens, barnets og den unges konkrete udfordringer og allerede eksisterende ressourcer. I Mentrax har vi løbende fokus på, om nogle eller alle målene er opnået, og om vi ser behov for at nedjustere eller ophøre indsatsen.

Vi mener, at de vigtigste relationer i barnets og den unges liv, udover forældre og søskende, er i deres nære, private netværk. Derfor tror vi på, at vi lykkes bedst med at skabe bæredygtige og positive forandringer for barnet og den unge, hvis vi også arbejder aktivt med at engagere det private netværk. Derfor stræber vi efter at inddrage det private netværk, som en del af indsatsen.

Mentrax´ børnesyn er at alle udsatte børn og unge har behov for at blive mødt med samme forståelse, tro på deres udviklingsmuligheder og forventninger til deres evner, uanset kulturel- og ressourcemæssig baggrund. Derfor har vi samme metodiske tilgang i en etnisk dansk familie som i en familie med anden etnisk baggrund.

Match og fleksibilitet

Mentrax matcher familien, barnet og den unge med en konsulent, der har de faglige og erfaringsmæssige kompetencer, der er behov for. Vi har mulighed for at matche med en konsulent, der taler familiens, barnets og den unges modersmål og forstår deres kulturelle baggrund, hvis sagsbehandleren vurderer, at det er nødvendigt for at nå målene i indsatsen. Det er afgørende for os i Mentrax, at det primære fokus er at sikre de faglige kompetencer, der er behov for.

Mentrax´ konsulenter kommer i familien, og har samvær med barnet og den unge på de tidspunkter, der passer ind i deres dagligdag og rytme, og hvor der kan arbejdes med målene for indsatsen. Mentrax´ konsulenter kan ligeledes varetage støttet og overvåget samvær på de tidspunkter, der passer ind i barnets, den unges og anbringelsesstedets dagligdag og rytme. Mentrax står således til rådighed alle ugens dage, også udenfor almindelig arbejdstid.

Dokumentationsarbejdet

Dokumentationen er en vigtig del af det socialpædagogiske arbejde, vi udfører i Mentrax og det er en vigtig del af sagsbehandlerens beslutningsgrundlag. Derfor har vi en systematisk tilgang til vores dokumentation, som danner rammen om vores statusrapporter og øvrige dokumentationsarbejde.

I Mentrax tager vi udgangspunkt i fokusområderne ”barnets udvikling, ”familie og netværk” og ”forældrekompetencer” i den socialfaglige metode Integrated Children’s System (ICS), og i målene i handleplanen, når vi udarbejder statusrapporter. ICS er et godt fagligt redskab til at forstå og analysere barnets og den unges behov, der sikrer en forskningsbaseret, helhedsorienteret og fagligt funderet tilgang. Det sikrer også, at familien, barnet og den unge oplever sammenhæng og kontinuitet i indsatsen, da de fleste kommuner anvender metoden i deres myndighedsarbejde.

I Mentrax arbejder vi ud fra målene i handleplanen efter servicelovens § 140, og vores konsulenter udarbejder en statusrapport til forvaltningen i forbindelse med sagsbehandlerens lovpligtige opfølgning efter servicelovens § 70. Her beskriver vi status på målet der relaterer sig til hvert fokusområde, og vi laver en samlet faglig vurdering med fokus på udvikling og progression.

Vi anvender den løsningsfokuserede tilgang i det socialfaglige arbejde med familien, barnet og den unge og vi anvender tilgangen i den løbende sparring og kvalitetssikring af indsatsen i Mentrax. Derfor sender vi altid et Signs of Safety overblik med hver statusrapport, hvor vi beskriver, det vi ser fungerer, det vi ser bekymrer og vores anbefalinger til, hvad der skal ske fremadrettet. Dette overblik kan sagsbehandleren anvende i forbindelse med sin § 70 opfølgning og statusmødet med familien.

Vi sørger for at sende statusrapporten til sagsbehandleren inden der er gået 3 måneder, og derefter løbende inden der er gået 6 måneder. På den måde undgår sagsbehandleren selv at skulle bruge ressourcer på at anmode om en statusrapport.

I korterevarende og tidsbegrænsede indsatser sender vi en statusrapport i forbindelse med ophør af indsatsen.

I samværsindsatser dokumenterer vi det overvågede samvær i samværsbeskrivelser, der også indeholder en faglig vurdering. Vi sender dem efter hvert samvær eller samlet, alt efter hvad sagsbehandleren har behov for. I de støttede samværsindsatser aftaler vi eventuelt behov for beskrivelse konkret i den enkelte opgave med sagsbehandleren.

Vi dokumenterer derudover løbende vores arbejde med familien, barnet og den unge samt vores samarbejde med sagsbehandleren og andre professionelle. Vi dokumenterer besøgene og arbejdet med udgangspunkt i en fast skabelon. På den måde sikrer vi, at vi altid dokumenterer dato og varighed af besøget, de mål og fokusområder, der er arbejdet med, en konkret beskrivelse og eventuelle refleksioner eller vurderinger på baggrund af besøget.

Kvalitetssikring

Det er vigtigt for os i Mentrax at sikre kvaliteten af indsatserne. Vores erfaring viser, at det er vigtigt at have faglig sparring og ledelsesmæssig opbakning, i arbejdet med udsatte familier, børn og unge. Der er ofte et højt bekymringsniveau, og der kan være tidligere hændelser med vold eller andre overgreb. Det er vigtigt for sagsbehandleren at kunne være sikker på, at Mentrax har kendskab til relevant lovgivning og handler derefter, og at der løbende foretages en risikovurdering og løbende vurdering af bekymringen.

Derfor er ledelsen i Mentrax tæt på den enkelte indsats. Konsulenten og lederen, har sammen fokus på at sikre høj kvalitet i det socialpædagogiske arbejde, vi udfører i familien. Samtidig er der fokus på, om der er etableret et reelt samarbejde mellem konsulenten og familien, at barnet og den unge er i centrum for indsatsen, og at der sker tilstrækkelig progression.

I Mentrax siger vi til, når vi vurderer, at nogle eller alle mål er opnået og familien, barnet eller den unge kan klare sig uden støtte. Vi siger også til, hvis vi oplever, at familien eller den unge ikke forstår bekymringen eller ikke samarbejder om indsatsen. 

Tværprofessionelt samarbejde

Medarbejdere og ledelse i Mentrax har stor erfaring med tværfagligt samarbejde, og kendskab til lovgivningen og den ramme, sagsbehandleren skal agere indenfor.

Vi er af den overbevisning, at ingen kan lykkes alene med at støtte en udsat familie, barn eller ung til at skabe varige og positive forandringer. Det er derfor vigtigt for os at arbejde helhedsorienteret omkring barnet og familien. Vi gør os altid umage med at etablere et godt tværprofessionelt samarbejde fra starten af en indsats, hvor vores fokus er, hvad vi i Mentrax kan bidrage med.

Udover sagsbehandleren, samarbejder vi blandt andet med institutioner, skoler, andre foranstaltninger i familien og civilsamfund.

Sagsbehandleren er en vigtig professionel samarbejdspartner for os i Mentrax. Det er afgørende for os at sikre, at vi kender sagsbehandlerens forventninger til samarbejdet, og rammen for det vi skal arbejde med i forhold til familien, barnet og den unge. Vi efterspørger løbende feedback, så vi ved, om vi lever op til disse forventninger, og så vi kan justere undervejs, hvis der er behov for det. 

Konsulenten og lederen er løbende i dialog med sagsbehandleren, så sagsbehandleren har den nødvendige viden om udviklingen i indsatsen. Det er derudover altid muligt for sagsbehandleren at have direkte kontakt med både konsulenten og ledelsen i Mentrax. Vi tilpasser gerne vores informations- og dokumentationsniveau til den enkelte sagsbehandler og det behov, der er i den enkelte indsats.