Vi har modet til at handle med ordentlighed – altid og over for alle. Vi ser og forløser potentiale gennem evidensbaserede metoder og tæt inddragelse af de børn og unge, vi arbejder med. Gennem stærke relationer og målrettede indsatser skaber vi varige, positive forandringer.
Vision
Vi leverer høj faglig kvalitet i hver enkelt indsats med afsæt i et fælles fagligt fundament, båret af veluddannede og erfarne medarbejdere. Alle børn og unge har ret til et trygt og værdigt liv, hvor deres trivsel og udvikling er i centrum. Progression skal være dagsordensættende inden for det socialfaglige område – et sted, hvor udvikling, faglighed og menneskelighed går hånd i hånd.
Værdier
Ordentlighed er fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi forpligter os på at møde alle med respekt, integritet og ansvarlighed. Vi sætter mennesket først og arbejder med høj faglighed, refleksion og handlekraft - det er kernen i Progression.
Vi har en drøm
Vi tror på, at alle børn og unge fortjener en fair chance for at udfolde deres potentiale og leve et værdigt liv.
Uden vold.
Uden svigt.
Uden mistrivsel.
Vi har ikke råd til at lade være – hverken menneskeligt eller økonomisk.
Hver enkelt af os har noget værdifuldt at bidrage med, og som samfund skaber vi den bedste sammenhængskraft ved at bringe hinandens styrker i spil.
Desværre er der børn, unge og familier, der ikke oplever den tryghed og stabilitet, som burde være et fundamentalt livsvilkår. Dem skylder vi som fællesskab også en retfærdig chance.
Børn og unge har brug for at vokse op i miljøer, hvor de føler sig set, hørt og støttet – om det er i hjemmet, i skolen eller i fritiden. Vi skal som samfund skabe muligheder for at børn og unge kan lære og udforske verden omkring dem. Vi skal også støtte børn, unge og familier til gode sociale interaktioner, fordi det skaber udvikling af sociale færdigheder.
Ét ord, én sætning eller én person, man møder på sin vej, kan forandre en livsbane. Fra den omsorgsfulde pædagog i daginstitutionen, til den engagerede skolelærer eller kontaktperson, der tror på den unge, som ellers har haft svært ved at finde sin plads. Og til den familiebehandler, der med anerkendelse og indsigt formår at ændre familiens fortælling og styrke deres dynamik. Alle har en rolle at spille i det tværfaglige samarbejde – kun sammen kan vi sikre, at alle får en fair chance.
Progression, mere socialt arbejde, fordi vi er en socialøkonomisk ansvarlig virksomhed, der har det som grundværdi, at pengene skal følge borgeren. Vi ser det som en samfundsmæssig forpligtelse at levere høj faglig kvalitet.
Det skylder vi børnene, de unge, familierne – og os selv. For vi er en del af samfundet, både i dag og i morgen, og for fremtidens generationer.